De Bedste Robotstøvsugere på Markedet 2024

3 Roomba robotstøvsugere

Opdateret juni 2024

Leder du efter den bedste robotstøvsuger på markedet? Her har jeg samlet mine favoritter, og giver et godt overblik over hvad der er det bedste valg for dig.

Jeg udvælger robotstøvsugerne efter mine erfaringer og opdaterer løbende når der kommer nye modeller på markedet.

Roomba Combo i8

Bedste Robotstøvsugere

Her er min liste over de bedste robotstøvsugere:

  • Neatsvor X650 Pro - Bedste Værdi for Pengene

  • Roomba Combo j9+ - Bedste til Kæledyr og Tæpper

  • Roborock Q Revo - Bedste Gulvvask

  • Roborock S8 - God Værdi for Pengene

  • Roomba j9+ - Bedste Støvsugning

Hver model har sine fordele og ulemper. 

Der er også lavet en anbefaling af billige robotstøvsugere under 3.000 kroner, hvis det er noget for dig.

Neatsvor X650 Pro - Bedste Værdi for pengene

Neatsvor X650 Pro

Første pladsen på listen er Neatsvor X650 Pro. Den får første pladsen grundet sin evne til at gøre effektivt rent uden at skabe problemer for dig.

Den er udstyret med effektiv LiDAR-navigation, ekstremt god sugestyrke, stort batteri, tilhørende app med fuld kontrol og sidst men ikke mindst en effektiv gulvmoppe. Alt dette koster kun 4.299 kroner for dig.

Du får altså en robotstøvsuger der kan stort set det hele til en god pris. Den største mangel er at den ikke har nogen ekstern beholder. Du bliver derfor nødt til at tømme støv- og vandbeholderen efter hver rengøring.

Er dette noget der tiltaler dig, så læs mere om Neatsvor X650 Pro.

Roomba Combo j9+ - Bedste til Kæledyr og Tæpper

Roomba Combo j9+

Næste robotstøvsuger på listen er en premium robotstøvsuger. Derfor stiger prisen også gevaldigt og vi er helt oppe på 10.999 kroner.

Med en Roomba Combo j9+ får du en robotstøvsuger der kan stort set alt. Du får en sublim støvsugning og gulvvask. Derudover fylder Roomba Combo j9+ selv vandbeholderen op og tømmer støvbeholderen efter rengøring. Det er næsten en fuldstændig hands-off oplevelse.

Grunden til at denne robotstøvsuger er god til tæpper er fordi gulvmoppen løftes ovenpå robotstøvsugeren når den ser et tæppe. 

Grunden til at det er den bedste robotstøvsuger til kæledyr er at den let og elegant støvsuger alle hundehår op, og desuden undgår den også eventuelle eksrementer med det indbyggede Obstacle Avoidance navigationssystem.

Læs meget mere om Roomba Combo j9+.

Hvis det er over dit budget kan du også kigge på den lidt billigere model Roomba Combo j7+ der står til 7.499 kroner. Den kan stort set det samme, men har ikke helt så stort et batteri og samme sugestyrke (den har stadig nok til at håndtere kæledyr).

Roborock Q Revo - Bedste Gulvvask

Roborock Q Revo

Tredje robotstøvsuger på listen tilbyder også rigtig god værdi for pengene. For 5.999 kroner får du en robotstøvsuger der er rigtig god til at støvsuge og vaske gulvet.

Grunden til at denne robotstøvsuger er rigtig god til gulvvask er de 2 roterende mopper under bunden. De kan rengøre genstridige pletter som ingen anden robotstøvsuger kan lige nu. 

Derudover er det også næsten en hands-off oplevelse, da docking stationen fylder nyt vand på og tømmer støvbeholderen.

Roborock Q Revo er generelt en god robotstøvsuger og har mange premium funktioner, selvom den ikke er helt så dyr. Derfor er det også en af de robotstøvsugere der er bedst til prisen.

Hvis den har fanget din interesse så læs mere om Roborock Q Revo.

Roborock S8 - God Værdi for Pengene

Roborock S8

Den fjerde robotstøvsuger på listen er Roborock S8. Dette er en meget populær model, og minder lidt om Neatsvor X650 Pro.

Du får en god støvsugning og gulvvask til en pris på lidt over 4.000 kroner.

Du får stadig rigtig god værdi for pengene, men den er bare ikke helt så god som Neatsvor X650 Pro på flere parametre, selvom den står til ca. samme pris.

Lyder Roborock S8 alligevel spændende, så læs mere om den her.

Roomba j9+ - Bedste Uden Gulvvask

Roomba j9+

Sidste robotstøvsuger på listen er en Roomba j9+. Det er den eneste robotstøvsuger på listen der ikke kan vaske gulvet samtidig. 

Det er også en premium robotstøvsuger og koster 7.999 kroner. Til gengæld får du så også en garanteret god støvsugning. Med denne model kan du næsten pakke din manuelle støvsuger væk.

Robotstøvsugeren er meget simpel og har stort set kun de funktioner der er brugbare for dig.

Du skal ikke bekymre dig om at vaske gulvmopper eller tømme støvbeholderen. Du skal bare tømme den tilhørende Clean Base en gang hver anden måned, og så pille hår ud af børsterne. Det er minimalt med arbejde fra din side.

Du skal dog selv vaske gulvet, men hvis du sjældent har pletter på gulvet så er det et perfekt match for dig.

Læs mere, hvis Roomba j9+ lyder som robotstøvsugeren for dig.

Ligesom ved Roomba Combo j9+ findes der også her en j7 model. Denne kan også anbefales at kigge på, da den kan stort set det samme bare til en noget billigere pris.

Sådan vælger du den perfekte robotstøvsuger

Der er mange ting at tage i betragtning når du skal vælge en robotstøvsuger, her går vi over hvad der er de vigtigste ting.

Det kan være der er nogle ting der er meget vigtige for dig, så skal du selvfølgelig prioritere disse punkter.

Areal

Hvor stort et areal skal du have støvsuget? Hvis du ikke har mere end 100 kvadratmeter der skal støvsuges skal du måske overveje om en af de helt dyre modeller er pengene værd. 

Har du til gengæld et rigtig stort område så skal du måske kigge efter en robotstøvsuger med et rigtigt stort batteri der kan gøre meget rent per opladning.

Sugestyrke og lydniveau

Du skal altid kigge efter en robotstøvsuger med en høj sugestyrke, da den gør mere effektivt rent. 

Der er dog ved nogle robotstøvsugere et kompromis med den høje sugestyrke som gør at den kommer til at larme usædvanligt meget. Derfor er det en god ide at have i bagtankerne, hvis den skal gøre rent imens du er hjemme.

Gulvtype

Man kan groft sagt dele gulvtyper op i 2. Hårdt gulv og blødt gulv (gulvtæppe). Hvis du har blødt gulv i hele huset giver det ikke mening at købe en robotstøvsuger med gulvvask.

Har du til gengæld en blanding vil det måske være en god ide at købe en robotstøvsuger som Roomba Combo j9+/j7+, der ikke gør gulvtæpperne fugtige grundet en hængende gulvmoppe.

Har du kun hårde gulve, så vil det være en god ide at kigge efter en robotstøvsuger med gulvvask.

Kæledyr

Har du kæledyr din robotstøvsuger skal tage hensyn til? 

Et kæledyr betyder typisk at der er mange hår der skal støvsuges op, så derfor skal du have en robotstøvsuger der er i stand til at gøre dette.

Derudover har kæledyr tit vand- og foderskåle til at stå. Her er det en fordel at lede efter en robotstøvsuger der kan lave en no-go zone.

Trapper og etager

Hvis du har trapper og etager er det et krav at din robotstøvsuger har en trappesensor. Dette er dog standardudstyr og det burde du ikke bekymre dig om.

Til gengæld er det en god ide at kigge efter en robotstøvsuger der kan gemme op til flere kort over dit hjem, hvis du har flere etager.

Dørtrin

Har du høje dørtrin din robotstøvsuger skal være i stand til at kunne klatre over?

Så anbefaler jeg dig at læse min omfattende guide til dem der har problemer med robotstøvsugere og dørtrin.

Filtre og allergier

Robotstøvsugere er i dag rigtig gode til at filtrere luften de lukker ud.

Langt de fleste nye robotstøvsugere har et HEPA-godkendt filter, men der er også stadig mange EPA-godkendte filtrer.

Hvis dette har betydning for dig fordi du er lidt følsom overfor eksempelvis pollen, så er det en god at kigge efter ved køb af en robotstøvsuger.

App-styring

I dag er langt de fleste robotstøvsugere styret gennem en app.

I de forskellige apps er der mange forskellige funktioner du kan bruge med din robotstøvsuger, det er en god ide at være opmærksom på hvilke muligheder du har i disse apps inden du køber.

Derudover er rigtig mange robotstøvsugere kompatible med Google Home eller Amazon Alexa, hvis du skulle have det sat op derhjemme allerede.

No-Go Zoner

No-Go Zoner er rigtig smart at have, hvis du har nogle områder du ikke vil have støvsuget af din robotstøvsuger.

Det mest normale eksempel er kæledyrs vand- og foderskåle, men andre eksempler kan være hvis du har dyre møbler som din robotstøvsuger ikke skal banke ind i.

Langt de fleste robotstøvsugere banker stadig forsigtigt ind i møbler, bl.a. for at få rengjort helt ind til kanten, men også fordi navigationen er svær at gøre helt perfekt.

Dette er en af de funktioner som du vil skulle kigge efter i appen.

Vedligeholdelse og reservedele

Alle robotstøvsugere vil have en form for vedligeholdelse. Nogle robotstøvsugere skal endda jævnligt have skiftet reservedele. 

Det vigtigste vedligeholdelse er at få tømt støvbeholderen og få udskiftet vandet i vandbeholderen. Dette sker efterhånden automatisk ved mange af de nye robotstøvsugere.

Derefter skal du huske at fjerne hår i både sidebørsterne og i hovedbørsten. Hvis der kommer for meget hår i børsten kan den låse sig selv eller ende med at brænde sammen.

Med hensyn til reservedele, så er det mest almindelige at skifte ud helt klart gulvmopper og børster. Det er de dele der bliver mest slidte. Andre dele skal dog skiftes ud en gang imellem.

Budget

Sidste vigtige punkt når du skal vælge en robotstøvsuger er hvilket budget du har.

Det er en god ide at være klar til at bruge 5.000 kroner plus løbende omkostninger for at få fat i en god og pålidelig robotstøvsuger.

Hvis du ikke er presset på budgettet er det en god ide at gå efter den top model der passer bedst til dine behov, evt. med hensyn til kæledyr, tæpper eller behov for gulvvask.

Konklusion

For at finde den bedste robotstøvsuger til dig skal du tænke meget over hvad der er vigtigt for dig. 

Alle robotstøvsugere tilbyder noget forskelligt. Derfor skal du vælge hvilken robotstøvsuger du skal have ud fra dit budget og hvad du får for pengene ved de forskellige robotstøvsugere.

Robotstøvsugere kan være ret dyre og kan være en stor investering, men det er værd at bruge lidt ekstra penge og så lave en god investering. Du vil spare en masse tid og blive glad for din investering næsten uanset hvad du køber.

Er disse robotstøvsugere for dyre til dit budget, så læs hvilke billige robotstøvsugere under 3.000 kroner vi anbefaler.

Har du noget du vil spørge om så er du velkommen til at kontakte hjemmerobot@gmail.com.

Navigated to