Roborock Q Revo Anmeldelse - God Støvsugning og Gulvvask

Martin Jensen Jul 08, 2024
61 People Read
Roborock Q Revo
Table of Contents
  1. Kort overblik
  2. Prisen
  3. Fordele ved Roborock Q Revo
  4. Ulemper
  5. Design
    1. Børsterne
    2. Sugestyrke
    3. Moppen
    4. Batteri
    5. Docking station og kapacitet
  6. Navigation
  7. App
  8. Indhold i boksen
  9. Konklusion
    1. Kilder

Disclosure: Denne side er partnerfinansieret og indeholder sponsorerede links. Det betyder ikke at du betaler mere, men bare at jeg modtager en procentdel af omsætningen mod den information jeg gør tilgængelig.  

Roborock Q Revo er en fremragende robotstøvsuger til dig, der ønsker en effektiv gulvrengøring uden at skulle bekymre dig om noget.

Den er dog ikke ideel til dig med kæledyr og dyre tæpper, men stort set alle andre. Læs videre for at finde ud af, hvorfor Roborock Q Revo giver dig rigtig god værdi for pengene.

Kort overblik

Roborock Q Revo leverer rigtig god værdi for pengene og er en perfekt robotstøvsuger til dig der gerne vil slippe for at tænke på at rengøre gulvet.

Du skal dog undgå den hvis du har kæledyr eller meget værdifulde tæpper du vil passe på.

  • God støvsugning

  • Usammenlignelig gulvvask

  • App med alle tænkelige funktioner

  • Ikke beregnet til kæledyr og dyre tæpper

  • Kan køre ind i møbler grundet ReactiveAI

Roborock Q Revo docking station

Prisen

Roborock Q Revo er en af de bedste robotstøvsugere i den mellemdyre prisklasse. Du får god værdi for pengene og skal sjældent bekymre dig om rengøring af gulvet igen.

Prisen passer perfekt til dig der gerne vil smide penge efter en ordentlig robotstøvsuger, men som ikke har 10.000 kroner at bruge på en robotstøvsuger.

Fordele ved Roborock Q Revo

Roborock Q Revo giver dig meget værdi for pengene, men er stadig en ret dyr robotstøvsuger.

Med denne robotstøvsuger er du garanteret en god og effektiv støvsugning og en sublim gulvvask, som meget få andre robotstøvsugere er i stand til at gøre lige så godt.

Den er god til at finde rundt og navigere og kører sjældent fast sammenlignet med andre robotstøvsugere.

Gulvvask af Roborock Q Revo

Ulemper

Roborock Q Revo er udstyret med ReactiveAI teknologi. Det betyder at den kan se og undgå objekter, dog har den kun et frontkamera og kan ikke se til siden.

Derfor er den ikke lige så god til at undgå objekter som de dyrere modeller. Dog er den stadig god til at navigere sammenlignet med mange konkurrenter.

Docking stationen er meget stor og optager meget plads i et hjem. Den er ikke særlig æstetisk og kan være svær at få til at passe ind. Har du dog et godt sted,  hvor den kan stå, så er det ikke noget problem for dig.

Roborock Q Revo er ikke særlig god til kæledyr. Hårene sætter sig fast i børsterne og på gulvtæpper har den det meget svært ved at få hårene med. Har du kæledyr, så kan jeg anbefale en anden mellemdyr robotstøvsuger til dig.

Den sidste ulempe er at der kan komme en del gentagne omkostninger i form at gulvklude, støvposer, børster og andet der skal udskiftes. Dette er et generelt problem og den nærmeste konkurrent Ecovacs Deebot T30 Omni lider af det samme.

Frontkamera på Roborock Q Revo

Design

Roborock Q Revo er en rund robotstøvsuger, og har en højde på 9,8 cm. Det gør den til en lidt højere robotstøvsuger, men den burde stadig være i stand til at komme ind under langt de fleste møbler, også sofa og seng, men mål lige op inden hvis du er i tvivl.

Den har en diameter på 35 cm, hvilket er meget normalt, den kan sagtens manøvre sig rundt om langt de fleste stole- og bordben. Den har en vægt på 3,7 kg, hvilket er lidt i den tunge ende, men den burde stadig være til at flytte rundt med.

Roborock Q Revo er ret god til dørtrin og tager 2,5 cm uden problemer. Afhængigt af formen på dit dørtrin vil den muligvis også kunne klare 3 cm høje dørtrin. 

Dockingstationen er ret stor ift. standarden på markedet. Den har målene 49 cm dyb, 34 cm bred og 56 cm høj. Det anbefales herfra at du måler op og finder et sted der vil være passende den kan stå inden du trykker køb.

Børsterne

Robotstøvsugeren er udstyret med en sidebørste, der sørger for at der bliver gjort rent i alle hjørner.

Under bunden er Roborock Q Revo også udstyret med en dobbelt gummibørste, der hjælper med den grundige rengøring.

Bunden af Roborock Q Revo

Sugestyrke

Roborock Q Revo har en enormt god sugestyrke på 5500 Pa. Mange premium robotstøvsugere overstiger ikke engang 4000 Pa, så den er enormt godt udstyret ift. sugestyrke.

Udover den høje sugestyrke kommer den med indbygget Carpet Boost. Det betyder at når den kører over tæpper øger den af sig selv sugestyrken.

Selvom Roborock Q Revo har enormt god sugestyrke, så larmer den alligevel ikke særlig meget. Med et lydniveau på ca. 54 dB er det en af de mest lydsvage robotstøvsugere.

Den larmer selvfølgelig mere når den kører over tæpper, så kan den komme op på 60 dB, hvilket stadig ikke er særlig meget af en robotstøvsuger. 

Filteret i robotstøvsugeren er kun E11 godkendt, derfor er denne robotstøvsuger ikke det bedste valg til dem der døjer med allergier og gener fra støv og andet.

Roborock Q Revo støvsuger et gulvtæppe

Moppen

Moppen der er monteret under støvsugeren er lavet af 2 roterende klude. Dette er nyt for Roborock, der plejer at lave 1 stor klud som på Roborock S8, men de er lykkedes meget godt med det nye design.

Den er rigtig god til at vaske gulvet sammenlignet med andre robotstøvsugere, og selv forholdsvis genstridige pletter kan den fjerne med dette nye system.

Så vil du have en robotstøvsuger der både kan støvsuge og vaske gulvet effektivt på samme tid så er en Roborock Q Revo noget for dig.

Robotstøvsugeren vasker gulvet

Den er dog ikke særlig god til tæpper, selvom den løfter gulvmoppen 7 mm og stopper for roteringen på tæpper. Dette er dog mere end Roborock S8 der kun løfter den 5 mm op.

Hvis du rigtig godt kan lide dine tæpper vil jeg dog stadig ikke anbefale den, da kludene kan dryppe og gøre tæppet vådt alligevel. Der findes en anden robotstøvsuger der er meget bedre til tæpper.

Batteri

Batteriet i robotstøvsugeren er stort og har en størrelse på 5200 mAh Lithium ion. Det gør at den kan gøre effektivt rent i ca. 140 minutter før den skal lade op igen. Det burde være rigeligt i de fleste hjem.

Docking station og kapacitet

Med docking stationen og kapaciteten finder vi en af de steder hvor denne robotstøvsuger virkelig skiller sig ud. Med en vandbeholder til rent vand på 5 liter og en til beskidt vand på 4,2 liter skal du sjældent skifte vand med Roborock Q Revo.

Det er en større tank end den førende model Roborock S8 Pro Ultra har. Den har kun plads til 3,5 liter. Dette gør dog også at docking stationen er lidt større.

Docking stationen

Støvbeholderen er på 2,7 liter, hvilket også er rigeligt stor til at holde snavs og skidt for mange dage. Posen der sidder i støvbeholderen skal skiftes med en ny poser der passer dertil, når den er fyldt.

En lille ulempe ved docking stationen, især hvis du har den i hvid, er at der kan falde lidt snavs ud fra bunden, når robotstøvsugeren er til opladning. Det skal du lige gøre rent manuelt forholdsvist jævnligt.

Navigation

Roborock Q Revo har et ret godt navigationssystem. Den er udstyret med LiDAR der går at den bruger lys og afstand til at finde rundt.

Derudover har den et ekstra system som hedder ReactiveAI. Dette system kan også kaldes obstacle avoidance, der hjælper robotstøvsugeren til at identificere objekter og styre udenom.

Dette system er dog ikke helt perfekt sammenlignet med topmodellerne der også bruger ReactiveAI. Forskellen er at Roborock Q Revo kun er udstyret med et kamera på fronten, hvor topmodellerne også har kameraer på siden af robotstøvsugerne.

Robotstøvsugeren undgår stole- og bordben

At Roborock Q Revo ikke kan se ting til siden gør at den sommetider kan komme til at bumpe ind i ting. Dette er en af de største minusser ved Roborock Q Revo.

Udover det virker navigationen meget godt, og den kortlægger meget hurtigt dit hjem så den kan lave en effektiv støvsugning.

App

Den tilhørende app hvor du styrer din Roborock Q Revo igennem hedder ”Roborock” og du kan downloade den i både App Store og Playbutik gennem din telefon.

I appen kan du tilgå rigtig mange smarte funktioner. Måske den vigtigste funktion for dig vil være at du kan skemalægge din rengøring til når du ikke er hjemme.

Andre vigtige funktioner for dig er bl.a. at du kan:

  • Opsætte virtuelle barriere/no-go zoner, f.eks. omkring dit kæledyrs vandskål

  • Vælge specifikke rum der skal rengøres oftere f.eks. køkken, entre og badeværelse

  • Støvsuge flere etager med den samme robotstøvsuger (du skal dog selv flytte den fra etage til etage)

  • Vælge hvilken sugestyrke og hvor højt vandforbrug den skal gøre rent med

  • Tilslutte til Google Home eller Amazon Alexa

Med alle disse funktioner får du en robotstøvsuger der er i stand til at gøre alt hvad man forventer.

Roborock appen

En anden vigtig ting at vide når du opsætter appen er at robotstøvsugeren kun er kompatibel med 2,4 GHz netværk. Så hvis du både har 2,4 GHz og 5 GHz så skal du ved opsætning af robotstøvsugeren vælge 2,4 GHz.

Indhold i boksen

Når du køber en Roborock Q Revo medfølger der følgende i boksen:

  • Roborock Q Revo

  • 2 moppeklude

  • 2 støvposer til docking stationen

  • Docking station

  • Strømkabel

  • Manual og garanti

Det er vigtigt at du er opmærksom på at der skal købes nye moppeklude og støvposer til robotstøvsugeren løbende.

Derudover kan det blive nødvendigt at skifte de forskellige dele i robotstøvsugeren en gang imellem. Dette indebærer bl.a. børster, hjul og batteri.

Der bliver støvsuget af robotstøvsugeren

Konklusion

Denne robotstøvsuger er en af de mest moderne robotstøvsugere og er en rigtig god mellemdyr robotstøvsuger.

Den kommer med mange funktioner som kun premium robotstøvsugere ellers har, men den kan købes til en noget billigere pris, hvilket gør at den leverer meget værdi for pengene.

Den passer perfekt i både halvstore til store lejligheder, boligblokke og parcelhuse.

Den har dog nogle problemer med kæledyr og er ikke det optimale valg hvis du har nogle dyre tæpper du vil passe på. Kig så hellere på en Roomba Combo j7+.

Kilder

https://vacuumwars.com/roborock-q-revo-review/

Table of Contents
  1. Kort overblik
  2. Prisen
  3. Fordele ved Roborock Q Revo
  4. Ulemper
  5. Design
    1. Børsterne
    2. Sugestyrke
    3. Moppen
    4. Batteri
    5. Docking station og kapacitet
  6. Navigation
  7. App
  8. Indhold i boksen
  9. Konklusion
    1. Kilder

Disclosure:  Denne side er partnerfinansieret og indeholder sponsorerede links. Det betyder ikke at du betaler mere, men bare at jeg modtager en procentdel af omsætningen mod den information jeg gør tilgængelig.