Xiaomi Roborock S6

Martin Jensen Aug 22, 2024
72 People Read

Vær opmærksom på at denne robotstøvsuger er udgået af sortiment, kig derfor i stedet på enten Roomba Combo i8 eller Roomba Combo j7.

Du kan nu få den effektive og simple Roborock S6. Det er en kraftig, men støjsvag, robotstøvsuger der også kommer med en moppefunktion, så du ikke engang selv skal vaske gulv bagefter. Læs anmeldelsen her og se om den er for dig.

Derfor skal du vælge Roborock S6

Hvis du kender lidt til Roborock robotstøvsuger serien ved du at de er uhyre effektive, og er nogle af de bedste robotstøvsugere på markedet.

Roborock S6 er kompatibel med Mi Home-appen, hvor man kan tænde og slukke den samt indstille den til zonerengøring. Roborock kan, med 2000 Pa i sugestyrke, let støvsuge alle de hår et kæledyr skulle efterlade, også hundehår.

Xiaomi Roborock S6 og ladestation

Hurtigt overblik over specifikationer og egenskaber

Xiaomi Roborock S6 er lavet til at kunne rengøre 250 kvm, hvilket er rigeligt til de fleste der bor i villa eller lejlighed. Robotstøvsugeren er utrolig støjsvag, i forhold til sugestyrken, med kun 58 dB, der er noget under den gennemsnitlige larm for en robotstøvsuger der er på 65 dB, for almindelige støvsugere er gennemsnittet på 74 dB.

Robotten kan klare dørtrin på op til 2 cm. Den kan støvsuge i ca. 150 minutter, før den skal lades op igen. En fuld genopladning for Roborock tager omkring 240 minutter. Rengøring af selve robotstøvsugeren er heller ikke nogen stor udfordring, da den har en kapacitet på 0,48 liter, og derfor sjældent skal tømmes.

Roborock S6 har én sidebørste, som med et blødt, der ikke beskadiger gulvet, men effektivt design fjerner al form for snavs, så den for gjort rent i kroge og hjørner. Derudover har den moppefunktionen, som gør den i stand til at vaske gulvet efter den er færdig med at støvsuge. Vandtanken kan indeholde 0,14 liter vand.

Robotten har automatisk opladning, så hvis den er i gang med at gøre rent og ikke bliver færdig, fortsætter den med at gøre rent, når den har akkurat strøm nok til at blive færdig.

Robotten er 9,65 cm høj, men den kan stadig komme ind under høje sofaer og kan klare de fleste senge. Derudover er den 35 cm i diameter og har en vægt på 3,5 kg, så den er nem at flytte rundt med.

 

Xiaomi Roborock S6 på gulvtæppe

Batteri

Batteriet er af type Li-ion og har en maksimumskapacitet på 5200 mAh. Den er utroligt effektiv, og har en driftstid på 150 min, og skal kun bruge 240 minutter på at lade op igen.

Det er de færreste robotstøvsugere, der kan have så lang en driftstid, sammenlignet med tiden den bruger på genopladning.

Lyd og sensor

Roborock er umådeligt støjsvag, og har en dB på 58, der svarer lyden fra en moderat regnbyge, så du kan sagtens holde online møder imens den kører i baggrunden.

Det trækker meget op at den er støjsvag, da det er de færreste robotstøvsugere med så høj en sugeevne, der kan være så støjsvage at man kan holde et møde imens.

Roborock S6 kommer med en del sensorer, der sørger for at robotstøvsugeren undgår ting der kan stå i vejen. Den kan have svært ved at identificere hvilke objekter det er der står i vejen, men den kører udenom, så der er ikke noget at bekymre sig om.

Den har også sensorer der sørger for at den ikke kører ud over en skrant- eller trappeafsats.

Xiaomi Roborock S6 trappesensor

Appen

Mi Home-appen er en nem måde at styre din Roborock S6 på. I appen tænder og slukker du den, og du kan indstille robotstøvsugeren til at undgå områder, såkaldte forbudte zoner, på helt ned til 40 cm2 og op til 10 m2, hvilket er meget lækkert, hvis man har ting til at stå, som kan gå i stykker ved en uheldig forseelse af robotstøvsugeren.

Derudover kan man sætte den til at støvsuge specifikke rum, hvis det kun er enkelte rum der skal støvsuges.

Filter og kapacitet

Xiaomi Roborock S6 har en kapacitet på 0,48 liter, så den skal ikke tømmes helt så tit som andre robotstøvsugere. Derudover har den et EPA-11 filter, der sørger for at partiklerne fra motoren er rene når de kommer ud.

Denne robotstøvsuger filtrer dog ikke de farlige partikler helt så godt som andre robotstøvsugere, hvilket er et minus, men den er ikke sundhedsskadelig.

Nice to know

Roborock S6 kan ikke kende forskel på hårdt gulv og tæpper, derfor skal man være opmærksom på, at den kan finde på at bruge moppen på gulvtæppet, hvilket ikke er ideelt. Dette kan løses ved hjælp af zonerengøring, eller hvis man har en dør kan man eventuelt lukke den.

Xiaomi Roborock S6 med moppe på

Anmeldelser

Xiaomi Roborock S6 har generelt fået meget gode anmeldelser, men det kan til dels skyldes den relativt høje prisklasse. Dog står der i flere anmeldelser at det er et godt køb, og god value for money.

Denne robotstøvsuger er egnet til familien eller kontormiljøet, der vil have en middelgod robotstøvsuger, der ikke er forstyrrende.

 

Xiaomi Roborock S6 har også et par søskende, Xiaomi Roborock S6 MaxV og Xiaomi Roborock S6 Pure. De har også begge fået enormt gode anmeldelser, og kommer selvsagt med nogenlunde samme teknologi, dog er Roborock S6 MaxV en lidt mere eksklusiv udgave. Roborock S6 Pure er ca. samme prisklasse som Roborock S6, hvis ikke den er en smule billigere.

Xiaomi

Xiaomi robotstøvsugere er generelt medium til high-end i forhold til markedet indenfor robotstøvsugere. Xiaomi er en kinesisk producent og laver meget andet en bare robotstøvsugere, de producerer alt fra lamper, mobiltelefoner, powerbanks, earpods, el-løbehjul, fladskærme og meget mere, så de har en stor ekspertise indenfor elektronik og programmering af gadgets.

 

På den anden side er Xiaomi et stort kinesisk konglomerat, så man skal eventuelt tage stilling til om man gider at støtte det.