Forskellige børster på robotstøvsugere - Find de bedste børster

Martin Jensen Sep 01, 2024
60 People Read
iRobot Roomba j7
Table of Contents
  1. 2 typer børster
    1. Sidebørster
    2. Hovedbørster

Hvis du skal finde en robotstøvsuger, så kigger du sikkert efter den der har den højeste sugestyrke. Det er også vigtigt, men du skal have lige så meget fokus på, hvilke børster den har under bunden.

 

Børsterne hjælper nemlig robotstøvsugeren til at løsne skidt og snavs, og spiller i en stor faktor for hvor rent dit gulv bliver.

 

2 typer børster

 

Der findes groft sagt 2 slags børster til robotstøvsugere:

 

  • Sidebørster

  • Hovedbørster

 

Læs mere om dem under billedet.

Børsterne på Roomba Combo Essential

 

Sidebørster

 

Sidebørster giver lidt sig selv. De sidder fast under robotstøvsugeren, men er lavet så de kan feje snavs der ligger helt ude ved kanter og hjørner ind under robotstøvsugeren.

 

Her skal man være opmærksom på, at nogle sidebørster roterer så hurtigt, at de i stedet for at feje det ind under, fejer det forbi robotstøvsugeren og ud på gulvet, hvor der allerede er blevet støvsuget, og så der skal støvsuges igen.

 

Kig i stedet efter en, der er lavet så den roterer hurtigt nok til at feje skidt og snavs ud af kanter og hjørner, men ikke så hurtig at den fejer det væk.

 

Det er ikke så meget et problem med hår, som f.eks. hundehår, men snarere et problem, hvis du har krummer fra brød eller morgenmadsprodukter liggende.

 

Det kan være svært at læse sig til, men så må man se nogle videoer med robotstøvsugeren. Jeg prøver at få det med i alle mine artikler.

 

Hovedbørster

 

Det kan være svært at finde et ordentligt navn for dem, men det er børsterne der sidder under bunden og hjælper robotstøvsugeren med at få samlet alt skidt og snavs op.

iRobot Roomba s9

 

Her skal du være opmærksom på, at de kan være lavet af forskellige materialer. De mest normale materialer er:

 

  • Nylon

  • Silikone

 

I praksis har silikone vist sig at være bedst. Hvis du skal have en robotstøvsuger er den faktisk næsten et must at den er med silikonebørster.

 

Nylonbørster virker dog stadig fint, de er bare ikke så gode når det kommer til at støvsuge hår op. Det er især lange hår, børsten har svært ved, men også kortere hår kan får problemer med.

Det er i de senere år blevet moderne at lave modeller med en blanding af både silikone og nylon, så man får det bedste fra begge verdener. Et eksempel på dette kunne være Roomba Combo Essential.

 

Silikonebørster kan dog også have problemer med hår, bare slet ikke i samme omfang. Et eksempel på en robotstøvsuger med silikone er Roomba j7+.

Table of Contents
  1. 2 typer børster
    1. Sidebørster
    2. Hovedbørster